21. november 2024
Brandbil

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Brandvæsnet rykkede mandag middag ud til Strøby, hvor en 65-årig mand havde slået alarm, fordi der var brand i hans hjem.

Branden var begrænset til området omkring køkkenet, hvor en emhætte og loftet var blevet beskadiget som følge af branden.

Den 65-årige beboer havde fået svedet håret en anelse i forbindelse med forsøget på at slukke branden, men han var uden behandlingskrævende skader, oplyser politiet.

Det var, ifølge politiet, formentlig en glemt pande på komfuret, som var årsag til brandens opståen. Politiet har optaget rapport om branden i et forsøg på at få belyst sagen, så der senere kan tages stilling til, hvorvidt den 65-årige skal have en bøde på grund af uforsigtighed ved madlavningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.