Hillerød: Politi og brandvæsen blev tidligt i morges kaldt ud til en brand på institutionen Orion på Københavnsvej i Hillerød.
Alarmen lød klokken 04.30, da der var ild på et værelse på institutionen. Da brandvæsenet kom frem til stedet, havde institutionens personale slukket ilden.
Der var ingen personer på værelset.
Nordsjællands Politi oplyser, at brandårsagen nu undersøges nærmere.