Vestsjællands Brandvæsen blev søndag eftermiddag ved 17.30-tiden kaldt ud til en brand i en villa på Bonderupvej i Ugerløse.
Da brandvæsnet ankom til stedet var der en kraftig røgudvikling fra husets 1. sal, og det lignede noget, der hurtigt kunne udvikle sig voldsomt.
Det lykkedes dog røgdykkere, at lokalisere og slukke branden, inden den gik igennem taget.