Politi og brandvæsen blev tirsdag aften klokken 23.30 sendt ud til en brand i en bil, som stod parkeret på en p-plads på Byagervej i Fuglebjerg.
Da politiet ankom til stedet, kunne betjentene konstatere, at der var tale en ældre varebil.
Politiet oplyser, at branden var formentlig påsat, da der var spor efter brandbar væske i bilen.
Der skete ikke større skade på bilen, inden ilden blev slukket, og den blev herefter transporteret til politistationen i Næstved til nærmere undersøgelse. Hvis nogen skulle have set noget i denne anledning, hører politiet meget gerne herom på telefon 114.