I morges kl. 05.43 opstod der brand i en varebil, da den kørte ad Køgevej i Hårlev.
Varebilens fører, en 31-årig mand fra Karise, opdagede flammer fra motorrummet, standsede og ringede 112.
Politi og brandvæsen kørte til stedet, hvor branden blev slukket. Vejen blev lukket, mens brandvæsnet arbejdede på stedet.
Bilen havde lækket olie under branden, men brandvæsnet fik ryddet op og lige før kl. 7.00 kunne vejen genåbnes.
Ingen kom noget til, og der var intet mistænkeligt omkring brandens opståen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.