Hellerup: Selvantændelse kan være årsag til en brand på et værksted i Hellerup i går morges.
Politi og brandvæsen blev kort før klokken 8.00 onsdag morgen kaldt ud til en brand i et værksted på Strandparksvej.
Brandfolkene fik slukket ilden, der opstod ved noget maling.
På grund af arnestedet, vil Nordsjællands Politi ikke udelukke, at der kan være tale om selvantændelse.
Der skete kun begrænset skade ved branden.