Politi og brandvæsen blev onsdag aften ved 18.30-tiden kaldt til en brand på Industrivej i Næstved.
Der var udbrudt brand i flere hundrede kubikmeter tækkerør, der lå oplagret udendørs.
Der var ikke umiddelbart fare for, at ilden kunne brede sig til bygninger, og ilden fik lov at brænde ud under kontrolleret tilsyn af brandvæsenet.
Et vidne har forklaret, at han så flere personer forlade stedet kort før branden, og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi hører derfor gerne fra evt. vidner, som har oplysninger til sagen.