Helsingør: Ingen mennesker kom noget til, da der her til morgen udbrød brand i en skurvogn på Egevænget i Helsingør.
Branden brød ud kort efter klokken 8 i morges. Politi og brandvæsen blev tilkaldt og brandfolkene fik hurtigt branden under kontrol.
Ingen personer kom til skade ved branden.
Nordsjællands Politi oplyser, at man nu efterforsker branden og i den forbindelse efterlyser politiet vidner til branden, eller mistænkelige hændelser før branden opstod. Nordsjællands Politi kan kontaktes på telefon 114.