Hønsinge Lyng: Kort før klokken 18 opstod der brand i køkkenet i restaurant Madam Corell på Lyngvej i Hønsinge Lyng i Odsherred.
Branden var opstået i forbindelse med en frituregryde, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Køkkenet blev totalt ødelagt af branden og resten af restauranten blev røg og sodskadet.
Indehaveren blev kørt til sygehus til check for røgforgiftning.