Onsdag aften blev Vestsjællands Brandvæsen kaldt ud til en brand i en nedlagt ejendom på Gl. Skovvej i Nørre Jernløse ved Holbæk.
Meldingen om brand indløb kl. 22.17.
Ilden havde fået kraftigt fat og ejendommen stod ikke til at redde. I stedet foretog brandvæsnet en kontrolleret nedbrænding.
Politiet skal undersøge brandstedet nærmere, da man ikke umiddelbart kunne fastslå hvad årsagen til branden var.
I forbindelse med efterforskningen hører politiet gerne fra vidner, som har set personer eller køretøjer omkring ejendommen op til branden startede. Politiet kan kontaktes på telefon 114.