To personer måtte en tur på skadesteuen efter der tidligt i morges udbrød brand i deres lejlighed på Mønvej i Ammendrup ved Præstø.
Politi og brandvæsen blev kort efter klokken fem i morgen kaldt ud tl adressen hvor der var opstået ildebrand i stuelejligheden i en ejendom.
De to beboere i lejligheden måtte en tur på skadestuen til observation for røgforgiftning.
Ilden er, ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, muligvis opstået i komfuret i køkkenet.
Der skete heldigvis kun mindre brandskade i køkkenet; men der skete herudover store sodskader i hele lejligheden, oplyser politiet.