Politi og brandvæsen rykkede onsdag aften ved 19.30-tiden ud til en brand i en lejlighed på Hvedevænget i Næstved.
Ved brandvæsnets ankomst var der ild i stuen og røg ud af vinduerne.
Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev blev beboerne i flere nabolejligheder for en sikkerheds skyld evakueret.
Heldigvis blev ilden hurtigt slukket og ingen personer kom noget til.
Politiet skal nu fastslå de nærmere forhold omkring brandens opståen.