To personer tilset af læge ved brand i Julius Bloms Gade
København:Omkring klokken 7.30 i morges var der ild i en lejlighed på Julius Bloms Gade i København.
En kvinde som befandt sig i en lejlighed over branden blev evakueret via hovedtrappen med paratmaske og tilset af ambulancemanskab og læge, men havde ikke behov for yderligere behandling.
En mand som havde forsøgt at trænge ind i den brændende lejlighed blev også tilset af reddere og en læge, men han ønskede ikke at blive kørt til hospitalet.
Brandmænd foretog eftersyn i samtlige lejligheder i opgangen, samt enkelte lejligheder i naboopgangen, uden at bemærke noget.
Ved branden blev ca. 40 kvm stue og værelse stærkt brandskadet. Desuden blev et værelse og køkken brand- og røgskadet.
– rl