22. november 2024

Foto: Presse-fotos.dk

Kvickly på Stjernegade i Helsingør var lukket torsdag morgen og formiddag efter brand.

Klokken 02.41 blev brandvæsnet kaldt ud til en brand i ejendommens 1. sal. Da brandvæsnet kom frem til stedet kunne der konstateres en kraftig røgudvikling.

Brandfolkene fik slukket ilden, og ingen personer kom til skade i forbindelse med branden.

Nordsjællands Politi oplyser, at årsagen til branden endnu ikke er fastlagt.

Skadeservice blev tilkaldt og sammen med butikkens personale lykkedes det, at gøre butikken klar til at åbne allerede ved middagstid. Postnord og GLS på førstesalen åbnede ikke, og har fortsat lukket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.