Slagelse: Søndag eftermiddag kort før klokken 15 måtte politi og brandvæsen rykke ud til en brand på Kierulffsvej i Slagelse.
Her var der ild i to kælderum. Branden gav en kraftig røgudvikling, men dog ikke så kraftig, at det var nødvendigt at evakuere beboerne.
De foreløbige undersøgelser peger i retning af, at branden er påsat, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.