Mandag eftermiddag opstod der en mindre brand på Jungshovedvej i Mern.
Det viste sig, at der var gået ild i en juledekoration, som havde brændt sig videre ned i vindueskarmen.
Husets beboere havde dog selv fået bugt med flammerne, og ingen var kommet til skade. Men en del af huset havde fået sod- og røgskader, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.