Video: Presse-fotos.dk
Kort efter midnat natten til mandag udbrød der brand i en etageejendom på Bøgehegnet i Greve.
Alle ni beboere opgangen blev evakueret til et nærliggende forsamlingshus, mens brandvæsnet gik i gang med at slukke branden.
Ilden blev slukket og ingen personer kom noget til.
Omkring kl. 01.05 kunne beboerne i de øvrige lejligheder komme tilbage til deres hjem, da der kun var røg og brandskader i stuelejligheden.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at branden var startet i en stuelejlighed, hvor den kvindelige beboer vågnede, opdagede røgen og slog alarm.
Undersøgelser på brandstedet viste, at branden formentlig var startet i forbindelse med opladningen af en elektronisk enhed.