32 brandfolk og 12 køretøjer var sat ind, da der mandag eftermiddag udbrød brand i det tidligere Danmarks Akvarium i Charlottenlund.
Branden, der var opstået i kælderen, udviklede en del sort røg, hvilket var årsag til den store indsats.
Bygningen har stået tom siden 2012 og er gennem årene blevet udsat for massivt hærværk og almindelig forforfald. Siden lukningen har der været mange forskellige idéer til hvad bygningen kunne bruges til.
Ifølge TV2/Lorry blev der fornyligt givet byggetilladelse til, at omdanne arkitekt Carl Oluf Gjerløv-Knudsens ikoniske funkisbygning til et multi-kulturhus med kunst, restauranter, musik og fitness.
@BeredskabOest massivt tilstede ved brand på det tidl. Danmarks Akvarium. Branden er nu slukket, men der er en del røgudvikling, som vi skal have håndteret. Ialt 12 køretøjer og 32 mand indsat #berosdk pic.twitter.com/sw2sH6NAPd
— Beredskab Øst (@BeredskabOest) March 2, 2020