Torsdag middag udbrød der brand i en daginstitution på Ved Stadion i Maribo.
Der var røgudvikling og flammer i det vestlige hjørne af bygningen, men brandfolkene fik hurtigt branden under kontrol.
Ifølge politiet var der heldigvis ingen personer i bygningen, da institutionen holdt lukket.
Politiets brandteknikere skal nu undersøge stedet nærmere for at fastslå årsagen til branden.