Der er mistanke om, at der var tale om en påsat brand, da der mandag udbrød brand i en container på Æblehaven i Roskilde.
Midt og Vestjællands Politi oplyser, at man kl. 17.24 fik en anmeldelse om, at en gruppe iført mørkt tøj og med maskering stod ved en container, hvori de hældte en eller anden form for væske. Kort efter var der pludselig ild i container, og gruppen af personer flygtede væk fra stedet.
Brandvæsen og politi kørte til stedet og brandfolkene fik hurtigt slukket branden i containeren.
Politiet ledte uden held, efter gruppen af mistænkelige personer i området. Politiet forsøger dog fortsat af finde ud af hvilken væske der blev hældt i containeren, og hvem der kan mistænkes for det.