Politi og brandvæsen rykkede mandag aften ved 23.30-tiden ud til en brand i en butik på Ordrupvej i Charlottenlund.
Bygningens beboere blev evakueret, mens brandvæsnet slukkede ilden. Efterfølgende kunne beboerne vende tilbage til deres hjem.
Nordsjællands Politi oplyser, at der nu skal foretages en brandundersøgelse.