Torsdag eftermiddag kort før klokken 14 påkørte en bil en benzinstander på F24-tanken på Kalundborgvej i Tuse ved Holbæk.
I første omgang lød meldingen på, at der måske var udbrudt brand på stedet, så både politi og brandvæsen blev sendt afsted.
Det viste sig dog, at det heldigvis var knapt så alvorligt, som det i første omgang kunne lyde som.
En 65-årig kvindelig bilist havde under sin kørel fået et ildebefindende og havde påkørt en benzinstander på tankstationen, så benzinstanderen blev væltet.
En tekniker fra benzinselskabet blev straks tilkaldt til at foretage den nødvendige reparation, så der ikke var fare for andre bilister på stedet.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at den 65-årige slap uskadt fra uheldet.