Søndag kl. 23.13 modtog alarmcentralen en melding om brand i et to-etagers rækkehus på Hærvejen i Tommerup ved Store Heddinge på Stevns.
Da brandvæsnet ankom, var alle beboere allerede ude af huset.
Der var ikke tale om åbne flammer, men derimod strålevarme fra en brændeovn, som havde forårsaget kraftig røgudvikling.
Brandvæsnet fik hurtigt situationen under kontrol. Der skete ingen større skade på bygningen, men huset fik sodskader som følge af hændelsen.




