Borger opdagede cykeltyv på Lejre Station

En opmærksom borger kontaktede mandag aften politiet, efter han havde set en mand stjæle en cykel på Lejre Station.

Anmeldelsen kom klokken 18.50. Ifølge politiet skar tyven cykellåsen over med en eldrevet vinkelsliber. Borgeren råbte manden an, men tyven kørte fra stedet på en mørk damecykel med elmotor i retning mod Bygaden.

Den mistænkte beskrives som en mand på cirka 20 år, 175-180 centimeter høj, iført mørke shorts, mørk sweatshirt og bøllehat med en rød stribe. Han medbragte en mørk rygsæk.

Politiet hører gerne fra personer, der har oplysninger i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.