Slagelse: Onsdag efttermiddag klokken 16.15 modtog politiet en bombetrussel mod værtshuset Viking i Frederiksgade i Slagelse.
En person truede med at en bombe ville sprænge inden for en halv time.
Politiet tog ingen chancer og evakuerede stedet. Værtshuset og de nærmeste omgivelser blev nøje gennemsøgt uden dog at finde noget mistænkeligt.
Klokken lidt efter 17 blev afspærringen af stedet ophævet, da politiet vurderede, at faren var over og truslen ikke var sand.
Politiet har en god formodning om, hvem gerningsmanden bag bombetruslerne var, og det er blot et spørgsmål om tid, før han vil modtage en sigtelse for trusler.