Flertallet af de danskere, der har trukket en del af håndværkerregningen fra i skat, er helt almindelige mennesker med en indkomst på under 350.000 kroner.
Over 550.000 danskere har sidste år brugt håndværkerfradraget, og nu viser nye tal fra SKAT, hvem der har gjort brug af ordningen. Faktisk har flertallet, svarende til 310.000 danskere med en indkomst under 350.000 kroner, sidste år brugt BoligJob-ordningens mulighed for at trække 15.000 kroner af udgifterne til arbejdsløn fra i skat.
– Det svarer meget godt til vores forventninger, at det er helt almindelige lønmodtagere, der, netop på grund af fradraget, hiver byggeprojekterne op af skrivebordsskuffen. Finanskrisen og usikkerheden, om hvorvidt man også har et job i morgen, sidder stadig i danskerne, og derfor beholder de pengene i lommen. BoligJob-ordningen har været den gulerod, der har givet særligt boligejerne lyst til og mod på alligevel at gøre lidt ved boligen, siger erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri, Torben Liborius, og tilføjer:
– Ordningen benyttes netop af de danskere, hvor fradraget gør en forskel. Det er en hjælp i en travl hverdag og en hjælp til at få ordnet noget i boligen, som ellers ikke ville være blevet gjort.
Til gengæld er der kun 38.000 danskere med en indkomst på over 700.000 kroner, som har benyttet sig af fradraget.
– BoligJob-ordningen er dog også mange andre ting end et tilskud til håndværkeren. Den giver 5.000 arbejdspladser og lærepladser – ikke bare i byggeriet, men også i mange andre erhverv, og den giver dermed jobsikkerhed for mange mennesker. Derudover gør den det mindre attraktivt at få udført sort arbejde. Så ordningen er lige så meget et strukturredskab som et konjunkturredskab, og derfor er der god fornuft i, at regeringen forlænger ordningen, siger Torben Liborius.
