26. november 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

I går eftermiddag ved 16.30-tiden kontaktede en 19-årig kvinde politiet og fortalte, at hun i Ringparken i Roskilde havde bemærket en mand, som stod bag en busk og formentlig lavede onani-bevægelser.

Politiet kørte til parken med en hundepatrulje for at lede efter manden, men fandt ham ikke.

Manden blev beskrevet som værende dansk mand, 60-70 år, kraftig af bygning, gråligt mellemlangt hår, iført løstsiddende jakke, mørk bluse og mørke løse jeans.

Politiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har bemærket manden i parken, eller som har oplysninger om hans identitet. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.