Politiet søger vidner efter en 16-årig mand mandag eftermiddag blev frarøvet sin knallert.
Røveriet var sket kort for politiet modtog anmeldelsen kl.14.50. Den 16-årige opholdt sig sammen med sin kæreste på et grønt arael bag Svømmehallen i Asnæs. Her blev han opsøgt af en yngre mand, som truede ham med en kniv til at udlevere sin knallert.
Den mistænkte beskrives som: Mand, 18-22 år, 165-170 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Brun, Talte: Dansk, Iført: Knallerthjelm med visir, blå halsedisse, mørkeblå jakke, lyseblå cowboybukser, Medbragte: kniv.
Efter røveriet kørte den mistænke væk på knallerten mod syd og videre øst langs Multi-Fitness Asnæs.
En patrulje kørte hurtigt frem til stedet, hvor de ledte efter den mistænkte og knallerten uden held. Det unge par blev afhørt til sagen, som nu efterforskes videre. Knallerten er en sort crosser med røde detaljer.
Politiet hører gerne fra vidner, der har bemærket røveriet bag svømmehallen, eller som har set den beskrevne mand eller knallerten. Politiet kan kontaktes på telefon 114.