22. november 2024

Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk

I går kort før klokken 14 påkørte en lastbil med kran en gangbro over Trekroner Allé tæt ved Trekroner Station.

I går kort før klokken 14 påkørte en lastbil med kran en gangbro over Trekroner Allé tæt ved Trekroner Station.

Broen kollapsede ned over lastbilen, så chaufføren, en 52-årig mand fra Jægerspris, blev fastklemt i lastbilen.

Politi, ambulance og brandvæsen kørte til stedet, hvor den 52-årige blev hjulpet ud. Han blev kørt til undersøgelse på sygehuset, men var sluppet fra uheldet uden skader.

Der var heldigvis ingen personer på broen, da uheldet skete.

Trekroner Allé blev afspærret, da et omfattende oprydningsarbejde ventede. Broen var totalskadet, og skulle skæres i stykker og køres væk.

Vejen var først ryddet helt op omkring kl. 22.50.

Politiet optog rapport om uheldet, som skete fordi lastbilens kran ikke var sænket ned på ladet før den kørte. Lastbilen var derfor for høj og stødte på broen, da den kørte under.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.