22. november 2024
stainless steel beer dispenser

Photo by Pixabay on <a href="https://www.pexels.com/photo/stainless-steel-beer-dispenser-159291/" rel="nofollow">Pexels.com</a>

Søndag eftermiddag kort før klokken 14 blev politiet kaldt ud til en café i Kordilgade i Kalundborg, hvor to mænd lavede uorden på stedet.

De to mænd var blevet nægtet at købe øl, da de i forvejen havde fået en tår over tørsten. Mændene nægtede at forlade caféen, og havde optrådt truende over for personalet og andre gæster. Kort efter kom de to mænd op at slås med en tredje mand foran caféen.

En patrulje kørte hastigt frem, hvor de traf de to mænd, en 42-årig mand fra Kalundborg og en 36-årig mand fra Svinninge, som blev sigtet for at overtræde restaurationsloven for deres opførsel på caféen. Den tredje mand, som havde deltaget i slagsmålet, var gået fra stedet.

Den 42-årige mand var opfarende og nægtede at oplyse sit navn til patruljen, så han blev anholdt og sigtet for ikke at ville fortælle, hvem han var. Han taget med i detentionen til afrusning, og blev løsladt senere på aftenen. Den 36-årige blev bortvist fra stedet. De blev begge meddelt et forbud om at komme på caféen de næste to år, og kan derudover forvente en bøde i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.