22. november 2024
Foto: Rigspolitiet.

Foto: Rigspolitiet.

En 36-årig mand fra Nakskov står nu til en klækkelig bøde for ikke at have overholdt sin isolation.

Den 36-årig kom fredag eftermiddag kl. 15.15 kørende ad Færgestationsvej i Rødbyhavn, og her genkendte medarbejdere fra politiets udlændingekontrol manden, som i sidste uge var truffet i forbindelse med en indrejsekontrol, hvor den 36-årige havde fået instrukser om at gå i selvisolation efter, at han var rejst ind i Danmark.

Alligevel kørte manden nu rundt i sin bil og overholdt dermed ikke isolationen.

Den 36-årige blev sigtet efter Sundhedsloven og står nu til en bøde på 3.500 kroner for overtrædelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.