En 45-årig kvinde er onsdag blevet dømt for mandatsvig og bedrageri med bitcoin-investeringer for 891.000 kr
Det oplyser Anklagemyndigheden ved Københavns Politi.
Kvinden udgav sig for at være en succesfuld bitcoin-investor og overtalte fire kvinder til at investere gennem hende – pengene blev dog aldrig investeret
Hun er desuden dømt for at have afholdt to store fester på en restaurant og på et slot uden at betale regningerne.
Retten idømte den 45-årige kvinde to år og seks måneders fængsel samt udvisning af Danmark med indrejseforbud i 12 år.
Hun ankede dommen på stedet og kærede samtidig afgørelsen om, at hun fortsat skal sidde varetægtsfængslet efter dommen.
:NB: