Fuglse: Politi og brandvæsen måtte ved 23.30-tiden i aftes rykke ud til en brand i et stråtækthus på Møllevej i Fuglse på Lolland.
Da brandfolkene nåede frem var det stråtækte fritidshus overtændt og det stod ikke til at redde.
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi oplyser, at man nu skal undersøge brandtomten nærmere for at fastlægge brandårsagen.