22. november 2024

Foto: Rigspolitiet.

En 36-årig mand fra Rønnede fik torsdag eftermiddag beslaglagt sin bil efter han var blevet taget i at køre i den påvirket af både alkohol og euforiserende stoffer.

Manden blev kort før klokken 16 standset på Kohavevej i Vordingborg. Manden blev testet med både et alkometer og et narkometer og begge måleinstrumenter gav udslag, så manden blev sigtet for kørsel i både narko- og spirituspåvirket tilstand.

Samtidig fandt betjentene en mindre mængde kokain i en lille pose, som blev konfiskeret.

Det er tredje gang inden for få år, manden er blevet standset i bil uden at have førerret – og hans bil blev derfor beslaglagt med henblik på konfiskation.

Manden vil på et senere tidspunk høre nærmere fra politiet om sagernes videre forløb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.