Onsdag morgen ved halv otte-tiden standsede politiet en personbil på Sæbyvej i Sæby ved Høng.
Bag rattet sad en 26-årig mand fra Odense, som deltog i en narkometertest, der gav udslag for påvirkning af kokain under kørslen. Han blev derfor kortvarigt anholdt i forbindelse med en sigtelse for narkokørsel og udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer.
Når analyseerklæringen foreligger, hører han nærmere fra politiet om sagens videre forløb.