En bilist stak tirsdag aften af efter et færdselsuheld ved Næstved.
En 53-årig kvinde fra Valby kom kørende på Karrebæksvej da hun klokken 20.15 blev ramt af en anden bil på kort efter rundkørslen ved Skælskørvej.
Den 53-åriges bil blev ramt bagfra, men den anden bil, som, ifølge politiet, formentlig er en sølvmetallic Citroën Xsara, fortsatte mod Karrebæk uden at standse.
Vidner forsøgte at følge efter bilen, men tabte den af syne, da den drejede ad Kirkebakken.
Den 53-årige kom ikke noget til ved uheldet, men politiet hører gerne fra vidner, der har oplysninger om flugtbilisten.