23. november 2024

Næstved : En bilist forsøgte at stikke af fra politiet efter et færdselsuheld.

Fredag aften kørte to biler sammen i krydset Kildemarksvej/Østre Ringvej i Næstved.

Da politiet kom til ulykkestedet, stak den ene part fra færdselsuheldet af til fods. Politiet indhentede hurtigt manden, en 40-årig mand fra Ringsted, som blev skønnet til at være spirituspåvirket. Manden blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel og taget med til politigården i Næstved til afhøring og for at få taget en blodprøve.

Den anden part i færdselsuheldet, en 51-årig mand fra Næstved, blev kørt til undersøgelse på Køge sygehus. Han var sluppet med små knubs.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.