21. november 2024

Foto: Rolf Larsen

En 27-årig mand fra Køge står til en ubetinget frakendelse af kørekortet efter han onsdag aften overtrådte færdselsloven.

Den 27-årige blev målt til at køre 166 km/t på Køge Bugt Motorvejen ved Køge, hvor der kun er tilladt at køre 110 km/t. Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi. Her fremgår det også, at han også kørte over for rødt lys ved Mosede Landevej, hvor han var tæt på at påkøre en anden billist.

Hastighedsovertrædelsen var nok til en betinget frakendelse, men at køre over for rødt udløste det tredje klip inden for tre år. Derfor står manden samlet til en ubetinget frakendelse af kørekortet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.