Tirsdag klokken 16.12 skete der et færdselsuheld i krydset Vemmetoftevej/Skørpinge Mark ved Rødvig.
En 17-årig bilist, der kørte mod syd, kunne ikke bremse i krydset, og hans bil skred ud foran en 52-årig kvinde fra Stevns, som kom kørende ad Vemmetoftevej mod øst. Hun kørte ind i siden på den 17-åriges bil.
Ingen personer kom alvorligt til skade, men begge biler fik omfattende skader og måtte fjernes fra stedet.
Ved politiets undersøgelse af den 17-åriges bil blev det konstateret, at den var monteret med sommerdæk. Det udløser en bøde til bilens ejer.




