21. november 2024

Foto: Presse-fotos.dk

Kort før klokken ni søndag skete en soloulykke ved Torkilstrup Rasteplads Øst på Holbækmotorvejen, da en 45-årig mand fra Kalundborg mistede herredømmet over bilen og påkørte cafeteriet.

Politi, brandvæsenet og ambulance blev sendt til stedet, hvor den 45-årige var blevet reddet ud af personalet fra cafeteriet, som havde begyndt førstehjælp.

Den 45-åriges tilstand blev vurderet kritisk, så han blev hentet i lægehelikopter og fløjet til behandling for et ildebefindende. Ingen af de personer, som opholdt sig i cafeteriet blev ramt ved uheldet.

Politiet afspærrede rastepladsen og en bilinspektør blev tilkaldt til at undersøge uheldsstedet. Det blev klarlargt, at bilisten var kørt af motorvejen og videre ind på rastepladsen, hvor han først havde ramt et skilt, og herefter fortsatte videre hen og påkørte den vestlige del af cafeteriet.

I forbindelse med at den tilskadekomne blev hentet i helikopter skete et sammenstød på motorvejen som følge af kiggekø. Ifølge politet kom ingen personer kom noget til, men bilerne fik skader.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at meldingen fra sygehuset senere søndag var, at den 45-årige var stabil, og at han var sluppet uden skader i forbindelse med uheldet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.