Politi, brandvæsen, ambulance og lægehelikopter blev ved middagstid tirsdag sendt til et færdselsuheld på Glostrupvej i Egebjerg i Odsherred.
Politi, brandvæsen, ambulance og lægehelikopter blev ved middagstid tirsdag sendt til et færdselsuheld på Glostrupvej i Egebjerg i Odsherred.
Meldingen indløb klokken 12.08 og lød i første omgang på, at der var tale om en fastklemningsulykke.
Det kunne dog hurtigt konstateres, at bilens fører – en ældre – ikke var fastklemt. Han havde fået et ildebefindende og havde ramt et træ.
Manden kunne bringes til sygehuset i ambulance. Der blev derfor ikke brug for den tilkaldte lægehelikopter.