Det gik galt, da en 32-årig mand fra København i går skulle gennemføre en bilhandel på Nylandsvej i Horslunde.
Da manden fik pengene, blev han overfaldet med slag og spark i ansigtet og på kroppen, og gerningsmændene stak derefter af i to forskellige biler.
Bilerne blev efterlyst og blev kort efter standset af politiet på motorvejen.
En 30-årig mand fra Stubbekøbing, en 32-årig mand fra Valby og en 28-årig mand fra Frederiksberg blev anholdt og sigtet i sagen.