To biler stødte tirsdag formiddag sammen i et T-kryds i Krike Hyllinge.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Uheldet skete kort efter klokken 10 i T-krydset med Tranemosevej og Grimshøjvej, da en 37-årig mand fra Give kom kørende ad Tranemosevej i en Varebil og i krydset svingede til venstre ad Grimhøjvej, hvor han stødte sammen med en personbil ført af en 33-årig kvinde fra Kirke Hyllinge.
Ifølge politiet kom ingen af parterne til skade ved uheldet.
Den 37-årige viste sig dog ikke at have et kørekort. Så han blev sigtet for kørsel uden førerret. Politiet mistænker ham for ikke at have overholdt sin vigepligt i krydset.
Varebilens ejer kan forvente at blive sigtet for have overladt føringen af køretøjet til en person, som ikke lovligt kunne være fører på grund af den manglende førerret.