En 47-årig mand fra Væggerløse måtte en tur på sygehuset efter han i går eftermiddag kørte galt i sin bil, som endte med at rulle rundt på en mark.
Den 47-årige kom kort efter klokken 14 kørende ad Kannikevej mod syd ved Idestrup, da han pludselig mistede herredømmet over bilen, som rullede ca. 80 meter ind på en mark.
Politi og ambulance blev tilkaldt og den 47-årige blev kørt på sygehuset til behandling for sine skader.
Det viste sig, at manden ikke havde førerret, og derfor blev han sigtet efter færdselsloven.