Haslev: I nat kort efter klokken 01.30 skete der et uheld på Sydmotorvejen ved Haslev.
En 22-årig mand fra Næstved kørte i sydlig retning, da bilen pludselig med det ene hjulpar kom ud i rabatten. Han mistede herredømmet over bilen, der rullede rundt et par gange og landede på taget midt på motorvejen.
Den 22-årige fik mindre skrammer ved uheldet og blev kørt til tjek på Køge sygehus, mens der blev ryddet op på motorvejen, som måtte spærres frem til klokken 03.21.