Bil ramte fire parkerede biler – to personer på skadestuen

To personer blev kørt til behandling på skadestuen efter et færdselsuheld på Folehaven lørdag formiddag.

Politiet rykkede ud til Folehaven ud for Urtehaven, hvor en kørende part havde påkørt fire parkerede biler.

De to personer slap ifølge politiet med lettere skader.

Uheldet påvirkede trafikken i området, hvor der i en periode var spærret for trafik i retning mod centrum/øst, mens der kun var én åben vognbane i den modsatte retning.

Politiet oplyste ved 12.30-tiden, at arbejdet på stedet var afsluttet, og at trafikken igen var åbnet på Folehaven.

Politiet undersøger årsagen til uheldet nærmere, herunder om der er grundlag for at sigte nogen i sagen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.