Grænge: Tre personer blev anholdt efter en bil i nat havdede i en have i Grænge på Østlolland.
Kort før klokken et i nat havnede en VW Golf i haven ved et hus på Grænge Skovvej. Politiet blev tilkaldt til stedet, hvor det viste sig, at bilen havde ramt et elskab og en hæk, inden den havnede i haven.
Bilen var forladt, men betjentene fandt hurtigt frem til bilens ejer, som var i selskab med to andre, som også havde været med i bilen.
Der var tale om to mænd på henholdsvis 55 og 40 og en kvinde på 32, alle fra lokalområdet. De blev alle tre anholdt og sigtet for spirituskørsel, og det skal nu klarlægges, hvem der var fører af bilen.