Politiet modtog tirsdag eftermiddag en anmeldelse om, at en bil var kørt i grøften på Holbækvej i Ringsted, og at der befandt sig en livløs mand i bilen.
Flere personer, der havde overværet ulykken, påbegyndte hjerte-lunge-redning, indtil en ambulance nåede frem og overtog.
Manden, der er 44 år og fra Polen, blev fløjet på sygehuset i en helikopter i bevidstløs tilstand.
Vejen var spærret i begge retninger, imens redningsarbejdet stod på og blev genåbnet kl. 16.10.
Mandens pårørende er underrettet om ulykken, der, ifølge politiet, formentlig skyldes sygdom.