Bil brød i brand efter sammenstød

En 30-årig mand mistede søndag klokken 16.58 herredømmet over sin bil, da han kørte ad Hovedgaden i Stenlille, og endte med at påkøre en el-boks.

Efter sammenstødet opstod der kortvarigt brand i bilen. En forbipasserende greb ind og fik slukket flammerne med en pulverslukker.

Efterfølgende viste det sig, at den 30-årige ikke havde gyldigt kørekort, og at han var påvirket af narko. Han blev anholdt og sigtet for narkokørsel samt kørsel uden førerret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.