Kort før midnat natten til onsdag skete der et voldsomt færdselsuheld på Munkholmvej ved Rye i Hornsherred.
Ulykken skete, da en bilist kom kørende mod øst og mistede herredømmet over sin bil og kolliderede med et stort vejtræ.
Trods det voldsomme uheld og de store materielle skader, blev der ikke brug for frigørelsesværktøjet og brandvæsnet kunne derfor returnere kort tid efter ankomst.
Bilisten blev kørt til tjek på sygehuset, men er tilsyneladende sluppet meget billigt fra uheldet, der formentlig skyldes glat føre.